Ydelsen på hærdelamper falder ofte over tid.
Det er især tilfældet med den gamle type hærdelamper, hvor lyskilden er en halogenpære.
Men også på visse typer LED-lamper kan ydelsen falde, f.eks. i takt med at batteriet bliver fladt. Dette gælder dog ikke Woodpecker's hærdelamper, hvor intensiteten ikke falder, hvis batteriet får reduceret ydelse.
Og for alle lamper gælder, at man får reduceret ydelse, hvis lyskilden ikke holdes ren. Rester af komposit eller adhesiv vil betyde en kraftigt reduceret ydelse. Derved kan man forvente, at materialer ikke hærder korrekt. En komposit kan således se ud som hærdet, men på grund af lampens reducerede ydelse er kompositten ikke hærdet igennem.
Derfor kan det ikke siges ofte nok, at det er vigtigt at teste hærdelampens lysintensitet jævnligt, mindst 1 gang om ugen. Dette gælder for både LED- og halogenlamper.
Woodpeckers lystester LM-1 har digitalt display, og det er således nemt at aflæse intensiteten, og man kan nemt sikre sig, at lampen fungerer som den skal.
Lystesteren er nem at bruge. Man placerer blot lyskilden over detektoren, og intensiteten kan straks aflæses, og viser resultater op til 3500 mW/c㎡.
LM-1 bruger 3 stk AAA-batterier som medfølger ved køb. Lystesteren kræver således ikke nogen form for tilslutning til lysnettet.
BRUGSANVISNING:
- Sæt lampens lyskilde på midten af detektorvinduet på forsiden af lystesteren.
- Aflæs lyseffekten i mW/cm2.
FORTOLKNING AF DINE RESULTATER
- Under 300: For lav effekt.
- 300-800: Test kompositten for at bestemme hærdetiden
- 800-1200: Benyt den anbefalede hærdetid,
- Over 1200: Høj effekt. Reducer hærdetiden passende.
LM-1 registrerer bølgelængder fra 400 til 500 nanometer
Tolerance: ±10 %